Coaching

Har du også lyst til at hæve dit niveau i triathlon så er du velkommen til at kontakte mig for mere information angående coaching. Skriv på martin@jensentri.com og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

I går var det tid til 3. udgave af Challenge Copenhagen, Danmarks største triathlonstævne. Ligesom sidste år, hvor Niels Brandt Jørgensen præsterede den bedste tid overall i AG klassen, var en af de atleter jeg træner med helt fremme i forreste række. Under vejrforhold der var betydeligt langsommere end sidste år var det fantastisk at se Allan Jakobsen vinde AG 35-39 og blive nummer 10 overall, sætte PR med 40 minutter og køre under 9 timer for første gang med 8.50.51 samlet.

Allan skiftede job i løbet af foråret, og kombineret med en flytning på tværs af landet i starten af sommeren havde Allan masser af udfordringer i forhold til træningen frem mod en ironman, men sammen vi fik struktureret en god plan sammen frem mod Challenge Copenhagen.I går præsterede Allan stærkt i alle tre discipliner, og viste at kontinuerlig træning på trods af en til tider meget presset hverdag altid giver pote.

Allan holder nu en velfortjent ferie inden træningen mod de sidste stævner i år og næste sæson begynder igen. Imens har jeg glæden ved at se andre af mine atleter præstere hhv. i den kommende weekend i Kalmar og senere på sæsonen ved det store mål: IM Hawaii.